Han har arbejdet med samfundets dårligst stillede og skabt fællesskaber omkring middagsbordet. For Ove Lund handler livet mest om handling.
83-årige Ove Lund taler roligt, men med en energi, der gør det svært at forbinde ham med ordet pensionist. Arbejdet har aldrig været et spørgsmål om titel eller status – men om mennesker.
Han bryder sig egentlig ikke om begrebet livskvalitet.
”Jeg har det lidt svært med ordet livskvalitet, for det bliver ofte sådan en smart frase, som ingen helt kan definere. For mig handler det ikke om begreber, men om handling. Jeg lever og ånder for at gøre noget for andre. Det er det, der giver mit liv retning og mening,” siger Ove.
Gennem hele sit arbejdsliv som socialpsykolog har han haft blikket rettet mod de dårligst stillede i samfundet.
”Når jeg taler om de laveste, så taler jeg om kriminelle, stofmisbrugere, voldsramte kvinder og andre, som på den ene eller anden måde er havnet udenfor. Mange af dem har mistet troen på, at de har noget at stå op til. Og hvis man mister det, så mister man i virkeligheden også noget af sig selv,” fortæller han.
Et af de projekter, der har fyldt mest i hans liv, er Dansk Råstof.
”Dansk Råstof var nok det projekt, der kom tættest på mit hjerte. Vi arbejdede målrettet med at få socialt udsatte i arbejde – og arbejder for, at selv de ringest stillede skal have en plads i vores samfund. Det lyder måske enkelt, men det er det ikke. Det kræver tillid, tålmodighed og en grundlæggende tro på, at mennesker kan mere, end de selv tror,” forklarer Ove og fortsætter:
”Når et menneske pludselig oplever, at der er brug for det, og at det bidrager med noget reelt, så sker der noget med selvværdet. Det er næsten fysisk synligt.”
Vejen ind i psykologien begyndte et helt andet sted.
Da Ove var 11 år, blev hans forældre skilt, og familien flyttede fra København til Slagelse. Som ældste barn fik han tidligt ansvar.
Efter realeksamen kom han i lære i Handelsbanken - i dag Danske Bank - fordi det dengang blev betragtet som en sikker og stabil karrierevej.
”Jeg tror, min mor ønskede, at jeg skulle have et trygt og stabilt liv. Og det var banken jo. Men jeg kunne ret hurtigt mærke, at det ikke var mit element. Vi lavede i princippet det samme arbejde som de højere placerede – forskellen lå bare i lønnen og titlerne. Jeg havde svært ved den hierarkiske kultur. Jeg tror simpelthen ikke, jeg var født til den verden,” siger Ove.
Værnepligten i flyvevåbnet blev et naturligt brud.
”Da jeg gik ind til værnepligten, vidste jeg egentlig godt, at jeg ikke skulle tilbage til banken. Det var et definitivt farvel. Jeg havde brug for at forstå mennesker – ikke tal,” fortæller han.
Efter en periode som direktionschef i en privat virksomhed vendte han tilbage til skolebænken, tog studentereksamen og begyndte på psykologistudiet midt under studenteroprøret.
”Det var en voldsom og fantastisk tid. Jeg deltog i det store studentermøde på Frue Plads og blev medlem af det første studienævn. Vi var med til at udfordre autoriteter og nytænke hele uddannelsessystemet. Der var en følelse af, at vi faktisk kunne forandre noget. Den følelse har jeg båret med mig lige siden,” siger Ove.
Arbejdet med udsatte mennesker satte sig spor – ikke kun fagligt, men eksistentielt. Mange af refleksionerne er siden blevet til 14 noveller og digte.
”Når man har set samfundets nederste lag tæt på, begynder man at stille nogle grundlæggende spørgsmål om menneskeværd og retfærdighed. Nogle af de tanker havde jeg brug for at skrive ned. Det er ikke terapi – det er refleksion,” siger han.
I øjeblikket arbejder han på romanen Arvesynd, som er ved at blive til.
”Den voksede simpelthen ud af sin form. Historien ville mere, end jeg først havde tænkt. Så nu er det blevet en roman. At skrive holder mig i gang mentalt – det er en måde at fortsætte dialogen med livet på,” fortæller Ove med et smil.
Af Ove Lund
Ikke så stor, men dog levende,
ikke så magtfuld, men dog med ret,
ikke så prangende, men dog af værdi.
Menneskeværd er ikke en del, men en helhed,
menneskeværd står ikke alene, men sammen med,
menneskeværd er ikke for nu’et, men for evigheden.
Ét menneske er alt, hvad vi har – hver især,
ét menneske er alt, hvad vi har – sammen,
ét menneske gør hele forskellen.
Du giver kun plads ved selv at træde tilbage.
Du giver kun plads ved selv at træde frem
- for dig selv
- for de andre
- for livet
For to år siden tog Ove endnu et initiativ: MIN KOK. Idéen udsprang af hans mor.
”Min mor blev 94 år. Hun var et livsstykke og elskede at have gæster. Men det blev gradvist for uoverskueligt for hende at handle ind, lave mad og stå for det praktiske. Og jeg kunne mærke, at det ikke kun var det praktiske, hun mistede – det var også rollen som værtinde. Det gjorde indtryk på mig,” fortæller Ove.
MIN KOK er et frivilligt initiativ i Gentofte Kommune, hvor ældre og fysisk handicappede kan få hjælp til at afholde en gæstemiddag i eget hjem.
”Det handler ikke bare om mad. Det handler om at genindsætte mennesker i gæstekulturen. At give dem mulighed for igen at samle familie og venner omkring et bord, hvor de selv er vært. Når man mister den rolle, mister man noget af sin identitet,” forklarer han.
Konceptet er enkelt: Værten betaler råvarerne, mens frivillige står for indkøb, tilberedning, servering og oprydning.
”Det er stærkt at opleve, hvordan stemningen ændrer sig i et hjem, når der dufter af mad, bordet er dækket, og værten kan koncentrere sig om sine gæster. Man kan næsten se skuldrene sænke sig,” siger Ove.
Projektet er planlagt som et treårigt demonstrationsprojekt med ambition om 255 gæstemiddage i perioden 2024–2026.
”Ensomhed er en af de største sociale udfordringer, vi har i Danmark. Hvis vi kan være med til at bryde den - bare i det små - så er det hele indsatsen værd,” siger han.
Ove er ikke uddannet kok – men han har levet et langt liv i køkkenet.
”Jeg har lavet mad til mine tre børn gennem hele deres opvækst. I dag kommer mine seks børnebørn stadig på besøg, og jeg laver dagligt mad til min kone Charlotte og mig selv. Faktisk har jeg lavet omkring 18.000 middage i mit liv. Jeg holder af processen - fra planlægning til den sidste anretning. Mad er en måde at vise omsorg på,” fortæller Ove.
Når man når op i alderen, kaster mange sig over fitness og idræt og bruger mange timer på det. Sådan er det ikke for Ove.
”Jeg laver min daglige morgengymnastik og går mine ture. Men min egentlige energi kommer af at skabe noget, der betyder noget for andre. Hvis jeg kan stå i et køkken og bruge mine hænder og mit engagement til at give andre livsglæde, så er jeg præcis dér, hvor jeg skal være,” slutter Ove.
Formålet med interview-serien Stemmer om LIVSGLÆDE er at sætte fokus på, hvad livsglæde betyder set gennem øjnene på mennesker over 60. Gennem personlige interviews ønsker vi at inspirere vores læsere til at leve livet fuldt ud - og dele autentiske fortællinger om livserfaring, valg, værdier og livskvalitet.
Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.
Efter mere end 50 år i Hillerød valgte Carsten og Jette at tænke fremad. Med friværdien i deres bolig ønskede de både at give forskudsarv til børnene og sikre hinanden i en proces, hvor transparens og tryghed var afgørende.
Læs mere”Når et menneske pludselig oplever, at der er brug for det, og at det bidrager med noget reelt, så sker der noget med selvværdet. Det er næsten fysisk synligt.”
Læs mereVi holder løbende arrangementer om delsalg .
Deltag ved et af vores arrangementer i fremtiden.
