Når mursten bliver til frihed: Ny model giver boligejere adgang til friværdien

Friværdi
Livskvalitet
Mange ældre danskere har en betydelig friværdi i boligen, men svært ved at få adgang til den. Med en ny model – delsalg – kan man nu sælge en andel af sit hjem, få kontanter udbetalt og samtidig blive boende. En løsning, der forvandler mursten til frihed og giver mulighed for mere livskvalitet i hverdagen.

Nedenstående er fra en artikel i Politikken torsdag d. 25.09.2025
---

Mange ældre danskere har en betydelig friværdi i boligen, men svært ved at få adgang til den. Med en ny model – delsalg – kan man nu sælge en andel af sit hjem, få kontanter udbetalt og samtidig blive boende. En løsning, der forvandler mursten til frihed og giver mulighed for mere livskvalitet i hverdagen.

Mange danskere har i dag en stor del af deres opsparing i boligen – men de har samtidig vanskeligt ved at få adgang til pengene. Men nu er et nyt koncept "delsalg" kommet i markedet - et koncept hvor man kan sælge en andel af sin bolig, få udbetalt kontanter og samtidig blive boende.

For flere og flere danskere er boligen ikke bare et hjem, men også den største opsparing. Gennem årtiers afdrag og stigende boligpriser er friværdien vokset – særligt hos generationer over 60 år. Men paradokset er tydeligt: Selvom formuen er betydelig, kan det være svært at få adgang til midlerne - pensionen rækker ofte ikke til at optage og servicere nye lån, og derfor står formuen låst i mursten.

Når mursten bliver til minder

Et eksempel kunne lyde således:

Et ægtepar i 70'erne boede i deres villa til 5 millioner kroner. Selvom de havde en friværdi på 2,5 millioner, var boligen allerede belånt med 50 procent – og det gjorde det svært at låne mere i banken. I stedet valgte de en anden løsning: delsalg-løsningen.

"Det gør det muligt for ejerne at bruge en del af friværdien på rejser og oplevelser, mens de kunne blive boende i deres elskede hjem. Det er netop pointen med modellen," siger Emil Helmsøe-Zinck, økonom med mange års erfaring fra ejendomssektoren og i dag administrerende direktør i GoodLife.

En enkel form for nedsparing

I modsætning til lån, der kræver faste betalinger og kreditvurdering, bygger delsalg på en enklere konstruktion:

En del af boligen sælges, og ejeren får udbetalingen nu. Man beholder samtidig brugsretten over hele boligen uden at skulle foretage nogle betalinger til GoodLife undervejs. I stedet modtager GoodLife en lidt større ejerandel end udbetalingens størrelse svarer til. Man sælger så at sige lidt ekstra mursten i stedet for at have penge op af lommen. Og først ved et fremtidigt salg – eller hvis andelen købes tilbage – sker der en afregning for værdien af de mursten man måtte have solgt.

"Delsalg er en enkel måde at gøre boligformuen tilgængelig på. Man bevarer retten til at blive boende, men får samtidig frigjort penge, der kan bruges i hverdagen eller til større ønsker. Det giver en fleksibilitet, som for mange kan være en god og sund løsning på et tidspunkt i livet hvor likviditet og frihed betyder mere end den potentielle boligformue de måtte have, når de engang vil flytte," siger Emil Helmsøe-Zinck.

En sund løsning

En af personerne bag det nye GoodLife er Gert Jonassen, som i tre årtier har været en central del af topledelsen i Arbejdernes Landsbank – heraf 19 år som administrerende direktør. Han ser ikke overraskende med stor begejstring på modellen, der efter hans vurdering imødekommer et tydeligt behov i markedet.  

"I min tid i AL stødte jeg ofte på den problemstilling at ældre grundet deres indtægt havde vanskeligt ved at optage lån. Og det til trods for at der var mange midler i boligen. Resultatet var ofte at man var nødsaget til at sælge ejendommen og fraflytte sin bolig. Den nye model gør det muligt at blive boende og så veksle noget af friværdien til penge", siger Gert Jonassen.

Og han drager samtidig en parallel til et andet marked.

"Man kan sammenligne det lidt med at sælge ud af sine aktier: Nu kan man også sælge ud af sine mursten, med det formål at nyde tilværelsen endnu mere. Dyre mursten bliver til værdifulde minder."

Et nyt samspil

Det nye koncept bygger på et samspil mellem private boligejere og investorer. Hvor ejerne får frihed, råderum og tryghed, får investorerne mulighed for at investere langsigtet i det danske boligmarked. "For os handler det i bund og grund om tre ting: At folk føler sig trygge gennem hele processen, at løsningen er enkel at forstå – og at den giver mulighed for mere livsglæde i hverdagen", siger Emil Helmsøe-Zinck.

Fra mursten til livskvalitet

Delsalg er udviklet til ældre boligejere, der ønsker en ny måde at tilgå deres friværdi på. Ligesom man begynder at fokusere på, hvordan man skal bruge sin pension bedst muligt, så kan man nu tillægge sin friværdi på en ny måde i disse overvejelser.

"Ligesom man anbefaler at sænke sin investeringsrisiko, når man nærmer sig pensionsalderen, så kan et delsalg også være en sund måde at tilgå sin boligformue på, uden at bekymre sig om boligmarkedets udvikling, eller om indtægten er stor nok til at servicere de lån man måtte kunne optage", tilføjer han.

Ifølge Emil Helmsøe-Zinck er målet klart:

"Hvis vi kan hjælpe folk til at blive boende i deres hjem og samtidig få råd til at leve livet lidt mere, så har vi lykkedes. Og så er det vigtigt for os at understrege, at man altid skal overveje sine muligheder, og søge ekstern rådgivning, inden man begynder at frigøre værdi i sin bolig. Uanset om det er gennem lån, delsalg eller et fuldstændigt salg. Der findes ikke nogen "one-size fits all", og alle løsninger har sine fordele og ulemper, påpeger han."

Nyheder og Indsigter

Mere inspiration til et liv med frihed

Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.

friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

Når mursten bliver til frihed: Ny model giver boligejere adgang til friværdien

Friværdi
Livskvalitet

Mange ældre danskere har en betydelig friværdi i boligen, men svært ved at få adgang til den. Med en ny model – delsalg – kan man nu sælge en andel af sit hjem, få kontanter udbetalt og samtidig blive boende. En løsning, der forvandler mursten til frihed og giver mulighed for mere livskvalitet i hverdagen.

Læs mere
friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

Karen & Gert fik øget livskvalitet i dagligdagen

Kundehistorier

Karen og Gert havde behov for yderligere frihed og økonomisk råderum i deres dagligdag

Læs mere

Læs flere artikler på vores blog

På vores blog finder du alt fra trin-for-trin guides til at frigøre værdien i din bolig, eksperternes bedste råd og tips, inspirerende fortællinger fra andre boligejere samt de seneste nyheder og tendenser inden for bolig og økonomi.
Se alle artikler

Vil du høre mere?

Lad os tage en snak om hvordan GoodLife kan hjælpe med at få dine drømme til at gå i opfyldelse

Bliv ringet op

Arrangementer

Vil du høre mere om delsalg på en uformel og uforpligtende måde?

Vi holder løbende arrangementer om delsalg .
Deltag ved et af vores arrangementer i fremtiden.

Se arrangementer