Bliv inspireret af to modne mænd, der er drevet af en kombination af livslang passion og naturlig dovenskab. Henrik Krogh er som foredragsholder kendt for at kunne begejstre en flok vestjyder, der lige har spist. Bjarne Henriksen kender du fra både teater, film og populære DR- og TV2-serier.
De ligner mere to skandinaviske sumobrydere end japanske samuraier, men sammen står de bag podcasten Samuraiens 7-tabel – om kunsten at kunne brænde for noget gennem hele livet og holde sig langtidsfrisk ved hjælp af en gammel japansk livsstrategi.
Lær at bruge strategien i praksis, også når dåbsattesten viser 60+, til at gøre mere af det, du altid har drømt om og mindre af det, der trætter eller stresser dig.
Hør hvad Bjarne gjorde, da han rundede 60 og blev træt af at få lidt for mange af de roller, hvor han skulle spille død, døende eller dement.
Henrik Krogh, foredragsholder, født 1965
Henrik har 36 års erfaring med stress på visitkortet og har holdt over 2000 foredrag - bl.a. for DR, Novo Nordisk og Lego. Han har besøgt stort set alle slags arbejdspladser i samtlige danske kommuner.
Bjarne Henriksen, skuespiller, født 1959
Bjarne er uddannet ved Statens Teater- & Filmskole og har 35 års erfaring som skuespiller. Bjarne fik sit gennembrud, da han spillede hovedrollen i DR TV-serien Edderkoppen.
Efter Bjarne og Henrik fortæller GoodLIfe om, hvordan du kan få nem og tryg adgang til din friværdi uden at skulle flytte og uden at skulle optage gæld, så du kan leve det liv, du ønsker.
Der er plads til 45 gæster, og der er mulighed for at købe mad og drikke.
Arrangementet er for dig, der er 60+ med ejerbolig i Storkøbenhavn og en friværdi på 2 mio. eller mere. Det er gratis at deltage.
Vi starter med en kort velkomst kl. 18.00, og herefter er der tid til at spise, drikke og hygge. Kl. ca. 19.00 holder Bjarne og Henrik oplæg, og bagefter fortæller GoodLife om delsalg med tid til spørgsmål.